Hvem er jeg

Jeg er oprindeligt uddannet landskabsarkitekt fra Kunstakademiet i København og har nu arbejdet i mere end 15 år som havearkitekt/havedesigner. Med min baggrund som arkitekt er jeg erfaren i og passioneret omkring at tænke i rum, funktioner, materialer og sammenhænge, – og som havedesigner/havearkitekt erfaren i at bruge det levende materiale til netop at skabe rum og rammer for en skøn, sammenhængende og velfungerende have, hvor der tages højde for husets arkitektur, jordbundsforhold, lys og skyggeforhold, eksisterende beplantning, biodiversitet, m.m.

Det gør mig glad, når jeg i disse år erfarer, at stadig flere bliver opmærksomme på at tænke på biodiversiteten og i det hele taget bæredygtigt. At have dette fokus gør ikke nødvendigvis havens form og udtryk anderledes. Det kan det godt, – men det kan også blot ligge som en usynlig, rar undertone i havens essens.

Jeg har været på mange havebesøg gennem årene og tegnet mange private haver, lige fra kolonihaver til større villahaver og enkelte haver for mindre boligforeninger. Jeg arbejder altid fokuseret med dine tanker og overvejelser som udgangspunkt, så du vil føle dig hjemme i din have. 

 

.